FORSKELLEN MELLEM UVA OG UVB STRÅLER

Sollyset indeholder to typer skadelige UV-stråler: UVA og UVB. Begge er kræftfremkaldende, og ikke kun på solskinsdage, men også på overskyede dage med høj UV-stråling.

 

 

UVA stråler kan forårsage for tidlig aldring af din hud i form af rynker og alderspletter. Selv fornuftig solbadning kan have kosmetiske konsekvenser, fordi solen under alle omstændigheder ælder huden. Solskadet hud har linjer, hænger, er læderet, ru, tør, gullig eller plettet. Effekten kaldes “foto-aldring”.

Vi udsættes for UVA-stråler selv inde i biler og bag vinduer, for UVA stråler stoppes ikke af vinduesglas. Man kan ikke se eller mærke UVA stråler, så det er meget vigtigt at sikre sig en solcreme, der beskytter godt mod UVA stråler.

UVB stråler er stærkere og derfor den primære årsag til solskoldning og hudkræft, men blokeres af vinduesglas. UVB-stråler er årsag til de fleste solskoldninger og spiller en væsentlig rolle i forbindelse med udviklingen af hudkræft. Før 2006 har solbeskyttelsesprodukter primært beskyttet mod UVB-stråler.

Det er ikke muligt at undgå UVA og UVB stråler, men til gengæld er det muligt at formindske effekten. Forskellen er rent ud sagt forbløffende, når man sammenligner hud, som er blevet beskyttet mod solens UVA og UVB stråler, med hud, der i årevis er blevet solbrændt.